Kunne du tænke dig at blive bedre til at takle stressen i din hverdag? Eller måske kender du nogen, som kunne have gavn af at lære det?
Kan du svare ja til mindst et af disse spørgsmål, så inviteres du/I til at deltage i en af mine gratis workshops:
Søndag d. 11. april 2010 kl. 12-16 i
Kultur Vesterbro
Lyrskovgade 4, 2. sal, lokale 2
1758 København V
Stressfri? Sådan!
Har du nogensinde følt dig stresset? Hvis du har, ved du, hvor invaliderende det kan være. Og er du indtil videre sluppet med skrækken, så tillykke! Men uanset hvad, er der grund til at læse videre, hvis du vil lære at komme stress i forkøbet og forebygge, at den får magten over dig og dit liv.
Du får viden om stress og om mekanismerne bag. Jeg fortæller om nogle af de områder, hvor du selv og dine omgivelser kan påvirke stressniveauet. Du kan afprøve nogle enkle værktøjer og teknikker, som er brugbare, når tingene omkring dig bliver for meget. Med andre ord bliver du bevidst om, hvor meget du selv kan påvirke, at du ikke lader dig stresse, men i stedet kan forblive glad og i balance med dig selv.
Jeg håber meget, at du har lyst til at deltage. Og har du en kollega, chef, bekendt eller andre, som du tror, kunne tænke sig at deltage, må du meget gerne videresende invitationen.
Tilmelding er nødvendig af hensyn til planlægningen og bedes ske til tt@balancepartner.dk.
Med venlig hilsen
Tine Tangdal
www.Balancepartner.dk
|