Bøger

Tina Haag er Vi-Kvinders boganmelder. Henvendelser ang. bøger kan mailes til boganmeldelse(snabel-a)vi-kvinder.dk.
   
- side 44 af 84
 
Slip bekymringerne    16/09-2009  - Slip bekymringerne
Det er naturligt at bekymre sig - men hvis bekymringerne tager magten fra os og bliver en stadig kilde til dårligt humør og indre uro, kan de stjæle livsglæden fra os. Gennem konkrete øvelser viser Irene Oestrich teknikker, hvordan man giver sine tanker et kritisk eftersyn, hvordan du stopper den negative selv-snak, og hvordan man kan skabe optimal trivsel i sit liv.
Livet er en gave    16/09-2009  - Livet er en gave
Et gammelt ordsprog siger, at hvis du kan tænke det, kan det også lade sig gøre. Det er det budskab klinisk psykolog Gill Edward formidler i bogen. Hun trækker på samme hammel som andre af tidens spirituelle forfattere, nemlig Hicks med Abrahams lære, Chopra og Sheldrake. Så uanset hvad der er sket førhen, dit tidligere udgangspunkt - og uanset hvad andre mener, kan du gøre din drøm til virkelighed ifølge Gil Edwards.
Pengekuren    16/09-2009  - Pengekuren
»Jeg vil faktisk rigtig gerne have mere styr på mine penge og få noget mere ud af dem, jeg tjener. Kan du ikke bare gi´ mig en plan, hvor du helt præcist fortæller mig, hvad jeg skal gøre?« Rigtig mange af os kan nikke genkendende til den situation. Denne bog oplyser op, hvordan du faktisk gør det.
Millionøse-metoden    16/09-2009  - Millionøse-metoden
Millionøsemetoden vil for altid ændre dit forhold til penge og sætte dig i stand til at tjene mange flere af dem. Din økonomiske succes er nemlig styret af helt andre ting, end du tror. Hemmeligheden ved at tjene mange penge handler ikke om at være et investeringsgeni.
Miss Penhows blødende hjerte    15/09-2009  - Miss Penhows blødende hjerte
I London i 1934 vækker det en vis opsigt, at den unge Lady Langstone forlader sin ægtemand og sit aristokratiske overklasseliv fra den ene dag til den anden. Lydia Langstone mister med et slag alle sine privilegier og har nu kun sin far at ty til, den forsumpede kaptajn Ingleby-Lewis, der bor på Bleeding Heart Square nr. 7. Hvad Lydia ikke ved, da hun flytter ind i hos sin far i den skumle London-bydel, er, hvilke grusomme hemmeligheder huset gemmer på. Hvad skete der med dets tidligere ejer, miss Penhow, der forsvandt sporløst for fire år siden ?
Guernseys litterære kartoffeltærteklub    15/09-2009  - Guernseys litterære kartoffeltærteklub
Året er 1946. Livet er så småt begyndt at vende tilbage til det normale efter krigen, og for London-forfatteren Juliet Ashton indebærer det at hun må tænke på sit næste bogprojekt. Adams fortæller bl.a. om øens meget specielle læseklub, Guernseys Litterære Kartoffeltærteklub, som opstod ved en tilfældighed, men blev et skalkeskjul for beboerne til at mødes uden for tyskernes skarpe opsyn og dyrke fællesskabet ved hjælp af læsning, samtale og fantasifulde, men nøjsomme måltider.
Jeg, Adrian Mayfield    15/09-2009  - Jeg, Adrian Mayfield
Det er ikke nemt, når man er født til fattigdom og desuden er til mænd. Slet ikke i Victoriatidens London, hvor hverdagen for de fattige var en kamp om overlevelse, og hvor homoseksualitet var en forbrydelse. Adrian Mayfield er seksten år gammel og utilfreds med sit liv og sit dødssyge job hos en herreskrædder. Da han bliver fyret, begynder han at strejfe rundt i London, på jagt efter sine drømme: Den Store Kærlighed og De Store Penge.
Det sidste spørgsmål    15/09-2009  - Det sidste spørgsmål
Har du hang til filosofiske krimier, får du rigeligt at fundere over i Det sidste spørgsmål.Sebastian og Oskar er fysikere. De har været venner siden studietiden, men da Sebastian begynder at interessere sig for teorien om et parallelunivers, sættes deres venskab på prøve. Da Sebastian kører sønnen Liam på spejderlejr, bliver sønnen bortført. Bortførerne kræver at Sebastian skal begå et mord for at få Liam igen. Han følger instruksen, men gribes efterfølgende af tvivl: Er Liam virkelig blevet bortført? Er Sebastian på vej ind i et parallelunivers?
 
 
Gå til side : 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | 16 | 17 | 18 | 19 | 20 | 21 | 22 | 23 | 24 | 25 | 26 | 27 | 28 | 29 | 30 | 31 | 32 | 33 | 34 | 35 | 36 | 37 | 38 | 39 | 40 | 41 | 42 | 43 | 44 | 45 | 46 | 47 | 48 | 49 | 50 | 51 | 52 | 53 | 54 | 55 | 56 | 57 | 58 | 59 | 60 | 61 | 62 | 63 | 64 | 65 | 66 | 67 | 68 | 69 | 70 | 71 | 72 | 73 | 74 | 75 | 76 | 77 | 78 | 79 | 80 | 81 | 82 | 83 | 84




© 2000 - 2017 Vi Kvinder by Nurd | CVR.DK-21522333 | Præstetoften 2, Øster Egesborg 4735 Mern | Kontakt: info@vi-kvinder.dk
Gå til mobil version