29/11-2006

Aschehougs beskæringsbog


Aschehougs beskæringsbog

Får du sved på panden blot ved tanken om at skulle beskære samtlige træer, klatreplanter, buske og roser i din have? Så læs denne beskæringsbog og få kyndig vejledning i, hvordan du gør det bedst muligt.


Aschehougs beskæringsbog viser, hvordan man beskærer mere end 70 af de mest populære haveplanter - både blomster, buske og træer - så de forbliver smukke og trives. Desuden får man med bogen i hånden det største udbytte af blomster, blade, farverige stængler og frugter.


Bogen er en plante for plante-guide med en ny plante pr. opslag, hvilket gør bogen let og overskuelig at slå op i, og samtidig betyder det, at man uden problemer kan tilpasse teknikken fra den ene plante til den anden. Aschehougs beskæringsbog har enkle instruktioner, så selv en nybagt haveejer vil føle sig sikker på at lave de rigtige klip første gang, der skal beskæres, og de meget enkle farveillustrationer viser den rigtige beskæring i præcise detaljer.


Her kan du lære om minimalbeskæring, foryngelsesbeskæring og specialbeskæring vist med tegninger. Her er desuden information om beskæring af frugttræer, nåletræer, hække og helt almindelige træer. Bogen indeholder i øvrigt et omfattende indledende afsnit om, hvorfor det er nødvendigt at beskære og hvilke redskaber, der skal bruges.


Aschehougs beskæringsbog af Steve Bradley - Aschehoug - 199 kr.


Tilbage


© 2000 - 2018 Vi Kvinder by Nurd | CVR.DK-21522333 | Marienbergvej 132, 1 sal, 4760 Vordingborg | Kontakt: info@vi-kvinder.dk
Gå til mobil version