12/05-2008

Førstehjælp til dit arbejdsliv


Førstehjælp til dit arbejdsliv

I Førstehjælp til et arbejdsliv  - på job uden stress fortæller søster og bror, ledelseseksperten Dorte Qvortrup Geisling og lægen og tv-værten Peter Qvortrup Geisling, læseren om faresignalerne og symptomerne, når stressen kommer snigende, og om de forholdsregler, du kan træffe i dit arbejdsliv, så du undgår at blive det næste stressoffer på arbejdspladsen.

Stress er en sygdom, der hænger nøje sammen med arbejdslivet. Ingen er derfor bedre til at forebygge og helbrede sygdommen end den, der har jobbet. På den korte bane kan din læge ordinere piller og give gode råd. Men det er i sidste ende op til dig og din chef at skabe en løsning, der holder på den lange bane.

Peter og Dorte Qvortrup Geisling har mange års erfaring på hvert deres fagområde, og med bistand fra både stressforskere og kendte erhvervsledere giver Førstehjælp til et arbejdsliv uden stress en forståelse for sygdommen, som man kan bruge på sit eget arbejde.

Førstehjælp til dit arbejdsliv - Peter og Dorte Qvortrup Geisling - ArtPeople - 249 kr.


Tilbage




© 2000 - 2017 Vi Kvinder by Nurd | CVR.DK-21522333 | Præstetoften 2, Øster Egesborg 4735 Mern | Kontakt: info@vi-kvinder.dk
Gå til mobil version