30/10-2008

Anne Larsens køkken


Anne Larsens køkken

Anne Larsens køkken ser hverken kedeligt eller fedtforskrækket ud. Tværtimod ser hendes opskrifter lækre, enkle og indbydende ud. Selvfølgelig er der lagt vægt på fedtindhold, men dette er ikke en slankebog. Det er derimod en bog med masser af god mad, godt tillavet - og lige til at gå til.

Bogen rummer  lettilgængelig, hjemmelavet mad i øjenhøjde med plads til både klassisk og nyt: Hjemmelavet mysli og raffinerede brunchforslag, brøndkarsesuppe og jordskokgratin, hummer og skipperlabskovs, boller i selleri og moules frites, salater, cremer og diverse dressinger, tranebærsemifreddo og pandekager med jordbær - samt et helt kapitel viet til det italienske køkken som er resultatet af et yderst frugtbart studieophold i den italienske hovedstad.

Bogen er gennemillustreret med appetitvækkende fotos og indeholder godt 200 opskrifter fra madskribentens eget køkken, dvs. mad, som Anne selv holder af at spise. Opskrifterne er krydret med ofte humoristiske anekdoter fra Annes liv - et liv med rejser og gæster, mad, råvarer og opskrifter. Anne Larsens køkken er grundkogebogen til alle, der elsker god, gedigen mad - uden kringlede omveje, uden unødige kalorier - og uden dikkedarer.

Anne Larsens køkken - Anne Larsen - Art People - 299 kr.


Tilbage




© 2000 - 2017 Vi Kvinder by Nurd | CVR.DK-21522333 | Præstetoften 2, Øster Egesborg 4735 Mern | Kontakt: info@vi-kvinder.dk
Gå til mobil version