30/10-2008

Nigella Ekspres


Nigella Ekspres

God mad lynhurtigt! Her er opskrifter på lækker mad til hverdag og til fest. Og til hovedmåltiderne morgen, middag og aften, når maden skal være delikat og velsmagende i en fart. Nigella Lawson øser af sin viden om italiensk og mexicansk kogekunst og giver også inspiration til picnic-turen og til julebordet.

Særlige kapitler helliger hun situationer, hvor tiden er ekstra knap, og hvor maden derfor med fordel kan laves i forvejen. Og hun kommer med gode råd til familien, der har så travlt, at den ikke har tid til at gå på indkøb overhovedet.

Alle opskrifter er illustrerede og lette at følge. Listen over nødvendige ingredienser er bevidst gjort kort, men for inspirationens skyld er der anvendt mere eksotiske produkter her og der, som måske fordrer besøg i specialbutikker.

Nigella Lawson er kogebogsforfatter og tv-værtinde, og kan bl.a. ses på BBC Food. Nigella Ekspres er hendes sjette kogebog og den hidtil bedst sælgende - 685.000 eksemplarer alene i England.

Nigella Ekspres - Nigella Lawson - Gyldendal - 299 kr.


Tilbage




© 2000 - 2017 Vi Kvinder by Nurd | CVR.DK-21522333 | Præstetoften 2, Øster Egesborg 4735 Mern | Kontakt: info@vi-kvinder.dk
Gå til mobil version