18/08-2009

Små fingre fortæller


Små fingre fortæller
Intuitivt kommunikerer vi alle med babytegn til babyer og små børn. Tænk bare på, hvordan vi med fagter synger »Lille Peter Edderkop«, hvordan vi vinker farvel eller nikker for ja. De allermindste er nemlig i stand til at kommunikere med deres hænder og forme tegn, før de behersker det talte sprog. Babytegn handler både om at benytte de tegn børnene allerede bruger, og om at introducere nye tegn for dem.

Tegnene skal understøtte det talte sprog, og når børnene både hører og ser et ord, giver man dem flere muligheder for at kunne udtrykke sig og blive forstået. Tegnene vil åbne for en helt ny kontakt, og mange børn vil allerede når de er et halvt år gamle have fundet ud af, at tegnene giver mening.

Man vil overraskes over, hvor hurtigt og nemt børnene tager tegnene til sig. I takt med, at børnene mestrer deres artikulation, holder de op med at ty til tegnene, der dog bliver ved med at være et godt supplement, fx er tegnene en god hjælp, når børnene skal lære at tælle.  

Bogen er på en og samme gang en fagbog med anvisninger på at bruge babytegn og en sjov billedbog, som man kan bruge både som pegebog og til højtlæsning (også uden at bruge babytegn). Når man først er fortrolig med at bruge babytegn, vil man også bruge dem, når man synger med børnene eller læser i andre bøger.

Små fingre fortæller - Mie Raunsmed Svane - Rosinante - 249 kr.

Tilbage


© 2000 - 2018 Vi Kvinder by Nurd | CVR.DK-21522333 | Marienbergvej 132, 1 sal, 4760 Vordingborg | Kontakt: info@vi-kvinder.dk
Gå til mobil version