02/02-2007

Det tredje tegn


Det tredje tegn

På nutidens Island myrdes en rig tysk udvekslingstudent. Han er blevet torteret, hans øjne mangler. Han var på Island for at skrive en afhandling om hekseafbrændinger i det 17. århundrede. Hvordan har de forbindelse til den forbrydelse, han er blevet udsat for ?

Via romanens plot tages læseren med på en rejse tilbage i tiden til 1600-tallets heksejagter, magi og overtro – emner, der fascinerede den myrdede udvekslings- student.

Offerets familie hyrer en kvindelig islandsk advokat til at forestå en efterforskning, og hun finder ud af, at den tyske udvekslingsstudent havde en gruppe venner, der alle delte hans interesse for troldomskunst, tortur og henrettelser – og det ser ud til, at de sammen har eksperimenteret med stoffer og forskellige former for seksuelle udfoldelser.

Men har gruppens medlemmer noget med den tyske students død at gøre? Først da advokaten begiver sig til Islands nordvestkyst, som siges at være heksekraftens vugge, begynder der at ske et skred i efterforskningen.

Det tredje tegn af Yrsa Sigurðardóttir - Aschehoug - 279 kr.


Tilbage




© 2000 - 2017 Vi Kvinder by Nurd | CVR.DK-21522333 | Præstetoften 2, Øster Egesborg 4735 Mern | Kontakt: info@vi-kvinder.dk
Gå til mobil version