06/12-2009

Dømt til at skabe


Dømt til at skabe
Hvorfor er nogle mennesker kreative ? Hvordan er man kreativ ? Kan man blive ved med at være det ? Og hvad kræver det ? Det er nogle af de spørgsmål 20 kendte danskere – 10 kvinder og 10 mænd kommer omkring. Det er den lidenskabelige trang til at skabe, der er i højsædet, der også rummer angsten for ikke at kunne.

Bo Østlund har talt med skuespilleren, sangskriveren, balletmesteren, reklamemanden, keramikeren, designeren, teaterinstruktøren, forfatteren, stand-up-komikeren, nyhedschefen og en række andre kreative mennesker.

Deres måder at være kreativ på er forskellige, nogle er blevet skubbet i den rigtige retning via gener og opdragelse, andre har haft en så vanskelig opvækst, at de som børn har søgt tilflugt i deres egen fantasiverden, som senere udvikler sig til et kreativt rum, som nu danner rammen om deres liv. De er alle enige om, at kreativiteten i dag er en livsbetingelse. At de er dømt til skabe.

Det er en spændende bog, Bo Østlund har forfattet uanset om, man er kreativ eller bare gerne vil vide mere om kreative mennesker. Bogens interviews giver et særdeles godt indblik i både op- og nedture i kreativitetens univers uden at stikke noget under stolen. Dén ærlighed som egentlig er en form for inderlighed gør, at man læser bogen med glubende appetit.

Denne bog er en fremragende gavebog til både kreative mennesker, som inspiration og information om de mange forskellige måder at være kreativ på - og til mennesker der er nysgerrige på, hvad der får kreative mennesker til at handle som de gør.

Hvis du vil vide mere om bogen, købe den digitalt - eller være med i det kreative forum for læsere, der er skabt for denne bog: www.atskabe.dk

Dømt til at skabe - Bo Østlund - Heatherhill - 169 kr.

Tilbage


© 2000 - 2018 Vi Kvinder by Nurd | CVR.DK-21522333 | Marienbergvej 132, 1 sal, 4760 Vordingborg | Kontakt: info@vi-kvinder.dk
Gå til mobil version