10/02-2010

Hvad vil du bruge din fremtid til? - Inspiration til dig, der skal til at vælge retning


Hvad vil du bruge din fremtid til? - Inspiration til dig, der skal til at vælge retning
Mange tror, at de skal vælge deres uddannelse med hovedet. Men det er faktisk en rigtig dårlig idé, ifølge Stine Lundgaard som er ungdoms- og lifecoach. For det vigtigste er, når du vælger uddannelse er, at du vælger en uddannelse, der giver mening - for dig. Nu er der en bog, hvor du kan spotte dit talent, være visionær, sortere i dine forventninger - og træffe beviste valg, så du får et godt arbejdeliv.

Det er nemt at få adgang til viden om, hvilke muligheder man har på uddannelsesmarkedet – og der er mange! Men hvor går man egentlig hen, hvis man er i tvivl om, hvad man vil, og ikke kan mærke, hvad der er det rigtige for én?

Bogen giver giver tips, inspiration og viden til 18 til 30-årige om, hvad der skal til for at tage et fremtidsvalg med hjertet. I sit arbejde møder Stine Lundgaard bl.a. mange færdiguddannede akademikere, der ikke ved, hvad de vil bruge deres uddannelse til. Hun kender også problematikken fra sig selv. Hun tog en uddannelse som cand.mag. i fransk, men har aldrig været glad for det valg.

»Jeg ved, hvor trist og tomt det kan føles, når man uddanner sig til noget, man egentlig ikke brænder for – bare fordi, det er ´fornuftigt´. Da jeg skulle tage et fremtidsvalg, manglede jeg en bog, der kunne guide mig i den proces, det er at tage et rigtigt valg. Så nu har jeg selv lavet den bog! Det kan koste dig dyrt – både i tabt selvtillid, tid og penge – hvis du i starten af livet vælger en forkert retning!«

Hvad vil du bruge din fremtid til? - Stine Lundgaard - Schønberg - 199 kr.

Tilbage




© 2000 - 2018 Vi Kvinder by Nurd | CVR.DK-21522333 | Marienbergvej 132, 1 sal, 4760 Vordingborg | Kontakt: info@vi-kvinder.dk
Gå til mobil version