19/04-2010

Følelsesmæssig frihed


Følelsesmæssig frihed
Vi vælger på baggrund af vores følelser, hvad enten vi erkender det eller ej, og vi gør os sjældent klart, at vores livsstil og de stemninger, der præger vores hverdag, ikke er fastlåste størrelser, men noget, det er muligt at ændre til det bedre.

Judith Orloff hjælper os med at forstå, hvor vigtigt det er at anerkende alle følelser, og videregiver en række psykologiske værktøjer, der bidrager til at øge de sunde følelser og mindske de giftige. Hun har en særlig evne til at gøre psykologien levende, relevant og praktisk brugbar, og hun betragter følelser som træningsredskaber for sjælen og ser enhver minimering af frygt, angst og vrede som en styrkelse af vores spirituelle muskler.

At være følelsesmæssig fri giver indre ro, og Judith Orloff viser, hvordan vi hver især kan finde frem til vores følelsesmæssige type og derigennem finde balance. Hun anbefaler også, at vi bruger vores drømme, som enten kan være psykologiske, forudsigende eller vejledende og dermed lærer os selv og vores følelser bedre at kende. Livets svære udfordringer, såsom depression, ensomhed, angst, frustration, afvisning, sorg, misundelse og bitterhed, beskrives dybtgående med eksempler fra forfatterens eget liv og psykiatriske praksis.

Følelsesmæssig frihed henvender sig til alle, der føler sig stressede, modløse eller sårbare eller som blot ønsker at få det bedre. Bogen er en trin for trin-guide med unikke og effektive metoder til at ændre på det, der gør følelser og udfordringer svære at håndtere og skabe en ny, konstruktiv og positiv følelsesmæssig livsstil.

Judith Orloff er praktiserende psykiater, kendt for at bygge bro mellem den lægevidenskabelige og den alternative verden.

Følelsesmæssig frihed - Judith Orloff - Borgen - 369 kr.

Tilbage




© 2000 - 2018 Vi Kvinder by Nurd | CVR.DK-21522333 | Marienbergvej 132, 1 sal, 4760 Vordingborg | Kontakt: info@vi-kvinder.dk
Gå til mobil version