01/05-2007

Japansk mad


Japansk mad

Det japanske køkken er det hurtigst voksende køkken i Vesten - især sushi er populært. Men det japanske køkken er meget mere end sushi.

Der er de klassiske japanske retter som sushi og nudel- og risretter. Og så er der japanske retter med et twist, hvor Silla Bjerrum har hentet inspiration fra Marokko, Italien og Danmark. Heriblandt opskrifter på fish’n chips på japansk manér med torsk og remoulade og marrokansk græskarragout med soba-nudelsuppe.

Bogen indeholder også desserter; blandt andre nori-maki med mørk chokolade og paranødder og ahornsirup-is med sorte sesamfrø.

Bogen beskriver grundteknikkerne i det japanske køkken. Både tilberedning af sushi-ris og udskæring af fisk. Alle teknikker er illustreret med trin for trin-billede. Og opskrifterne er på et niveau, hvor selv den helt uprøvede sushi-kok kan være med.

Silla Bjerrum er født i Danmark og bosat i London. Hun åbnede sin første sushi-restaurant for syv år siden, og er medstifter af Feng Sushi-kæden i London, der i dag tæller fem restauranter. Bogens fotos er taget af en af Danmarks førende madfotografer, Lars Ranek.


Japansk mad af Silla Bjerrum - Ashehoug - 229 kr.


Tilbage




© 2000 - 2018 Vi Kvinder by Nurd | CVR.DK-21522333 | Marienbergvej 132, 1 sal, 4760 Vordingborg | Kontakt: info@vi-kvinder.dk
Gå til mobil version