01/05-2007

Jamies kogebog


Jamies kogebog
Hvis man alligevel skal spise tre store måltider om dagen resten af sit liv, kan man lige så godt lære at lave ordentlig mad og nyde det! Smøg ærmerne op og lad mig hjælpe dig.” Sådan siger Jamie Oliver i sin nye kogebog, hvor han øser ud af sin store viden om mad og hjælper læseren med at blive en god eller måske endnu bedre kok..

Bogen er hans største til dato med 160 opskrifter – skrevet som en moderne klassiker fuld af grundlæggende viden om mad og køkkenudstyr, gode råvarer, indkøb, tilberedningsmetoder samt de sædvanlige delikate opskrifter på lækre forretter, hovedretter og desserter. 

Her er f.eks.opskrifter som torsk med dampet pak-choi & agurk, glaserere ærter med bacon, dampet broccoli med soja og ingefær, kylling med indiske citron-kartofler, nem cheesecake med kirsebærkompot for bare at nævne nogle af alle de opskrifter, der får smagsløgene til at juble i denne kogebog.

Hvad enten du er grøn i et køkken eller for længst en dreven kok bag gryder og pander, vil du her finde masser af forslag til lækker mad og personlige, anvendelige køkkenråd fra Jamie.

Jamies kogebog af Jamie Oliver - Aschehoug - 299 kr.

Tilbage


© 2000 - 2018 Vi Kvinder by Nurd | CVR.DK-21522333 | Marienbergvej 132, 1 sal, 4760 Vordingborg | Kontakt: info@vi-kvinder.dk
Gå til mobil version