06/05-2011

Mal for sjov - succesbilleder for alle aldre


Mal for sjov - succesbilleder for alle aldre
Det vigtigste er at have det sjovt. Det er budskabet i bogen, der begyndte som en idé om at en en bog med billedkunstopgaver for specialbørn, men endte med atblive en bog, der også henvender sig til børnehavebørn, til unge, voksne - til familien eller skovturen.

Bogen er enkelt og pædagogisk opbygget med mange gennemprøvede og illustrerede øvelser, der både angiver forarbejde, materialer og proces for læreren/initiativtageren uanset om det er Matisse, cirkelmønstre eller tigerfjæs, der males.

Det er et bog med mange og mange rigtigt flotte tegninger og malerier. Af fotos fremgår det tydeligt, hvor optaget og interesseret de børn og unge er, som deltager.

 Metoden, hvor flere maler/tegner på samme værk er både kreativ og inspirerende. Den kan også bruges "kun" til voksne. Jeg har flere gange på kursus prøvet denne metode - og der kommer de mest utrolige billeder ud af det. Samtidig er processen anderledes end at male selv. Man bliver glad, når man maler eller tegne på denne måde.

Uanset om man er lærer, pædagog eller arrangør af familieskovturen, er der noget at hente for dem alle i denne bog. Det er en bog, man bliver både glad og inspireret af.

Mal for sjov - Britta Johanson - Frydenlund - 249 kr.

Tilbage




© 2000 - 2017 Vi Kvinder by Nurd | CVR.DK-21522333 | Præstetoften 2, Øster Egesborg 4735 Mern | Kontakt: info@vi-kvinder.dk
Gå til mobil version