08/07-2011

Kærlighedens vildveje


Kærlighedens vildveje
Hvis du har koks i kærlighedslivet og bryder dit hjerte og hjerne med, hvad det er, der går galt, er denne bog et absolut must ! Støder du ind i de samme problemer i kærlighedslivet igen og igen,  så får du brug for en håndbog udi kærlighedens vildveje.

Connie Kragelund har skrevet netop en sådan bog. Den er en ærlig, personlig og særdeles vedkommende bog om, hvorfor kærlighed ikke altid er let. Det er en brugsbog, der ligger mile fra de lyserøde selvhjælps-bøger, der blot handler om at "tænke positivt". Med denne bog er det muligt at få indsigt i sig selv, din partners - og  dine egne reaktioner - især hvis du ikke forstår, hvad det er, der foregår. Og havner i de samme forhold eller mønstre igen og igen.

Den er skrevet uden løftede pegefingre, med indsigt, kærlighed og brugbare råd. Kærlighedens vildveje bør stå på hos enhver, der gerne vil blive klogere på sig selv - og deres kærlighedsliv.

Hvis du vil vide mere: www.selv-tillid.dk

Connie Kragelund er kærlighedsrådgiver, par- og psykoterapeut med egen praksis siden 1992. I sin praksis hjælper hun mennesker med selvværdet og kærlighedslivet.

Connie Kragelund - gobog.dk - 199 kr.

Tilbage


© 2000 - 2018 Vi Kvinder by Nurd | CVR.DK-21522333 | Marienbergvej 132, 1 sal, 4760 Vordingborg | Kontakt: info@vi-kvinder.dk
Gå til mobil version