19/06-2012

Arven 4


Arven 4
For få år tilbage var Eragon - Skyggedræber og Dragerytter - blot en fattig bondedreng, og hans drage, Saphira, kun en blå sten i skoven. Nu hviler en hel civilisations skæbne på deres skuldre.

Mange måneders hård træning og adskillige bloddryppende slag har bragt dem sejre og håb, men også medført hjerteskærende tab. Det endegyldige opgør mod Galbatorix ligger dog stadig forude. Når den tid kommer, skal de være stærke nok til at overvinde ham. Og hvis de ikke er i stand til det, er der ingen andre, der kan. Der bliver kun dette ene forsøg.

Rytteren og hans drage har opnået langt mere, end nogen havde turdet håbe. Men formår de at styrte den onde konge og genindføre retfærdighed i Alagaësia? Og selv hvis det skulle lykkes dem, hvor høj en pris må de så betale?

Paolini forstår at skrive action og afveksling i passende høje doser på de mere end 800 sider i de tilbagevendende konflikter mellem godt og ondt. Det kan lyde som opskriften på mange fantasy-bøger. Paolini er bevidst om sin gæld til f.eks. Tolkien, men Paolinis verden Alagaësia er så veludviklet og gennemtænkt struktureret, og personerne charmerende, at bogen er helt sin egen.

Eragon selv vokser betydeligt i hele serien, og hans udvikling går langt ud over hans stadig bedre evner udi i sværdkunsten.  Hans udvikling er et centralt underliggende tema omkring begrebet selvbevidsthed og indre ro. Paolini har skrevet en bog, der er langt mere kraftfuld end blot et tempofyldt plot-drevet fantasi om en krig mellem godt og ondt.

Arven 4 - Christopher Paolini  - Carlsen - 399 kr.

Tilbage




© 2000 - 2017 Vi Kvinder by Nurd | CVR.DK-21522333 | Præstetoften 2, Øster Egesborg 4735 Mern | Kontakt: info@vi-kvinder.dk
Gå til mobil version