23/08-2012

Mænd der slår kvinder - om mænds vold og skam i nære relationer


Mænd der slår kvinder - om mænds vold  og skam i nære relationer
Der er for mange mænd, der slår deres partner og børn. Men det nytter at gøre noget!

Mænd der slår kvinder fokuserer på mænd, der har svært ved at forstå deres egne og andres følelser og i stedet agerer med vold. Det er mænd, der har taget deres barndoms vold med sig ind i voksenlivet, og som sidder fast i stivnede reaktionsmønstre.

Med Mænd der slår kvinder får læseren indsigt i de psykosociale mekanismer, der knytter sig til den voldelige adfærd, og præsenteres for en række effektive og konkret anvendelige metoder og redskaber til behandling af voldelige mænd. Pointer, teorier og metoder illustreres bogen igennem af en række realistiske og relevante casestudies.

Mænd der slår kvinder henvender sig til alle, der ønsker større viden om mænds vold mod kvinder, og bogen vil i høj grad være relevant for alle, der i deres daglige arbejde møder volden og dens ofre og konsekvenser.

Samtalebehandling gør det muligt for voldelige mænd at få kontakt med deres følelsesliv. De udtrykker glæde og befrielse, når de lærer at mærke, hvad de føler, og når de får indsigt i de ellers usynlige mekanismer, der bag deres ryg styrer deres adfærd. Gennem behandlingen bliver de i stand til at fravælge volden og i stedet opføre sig respektfuldt, så de kan få et tæt og kærligt forhold til dem, de elsker.


Mænd der slår kvinder
-  Lars-Åke Kastling - Klim - 248 kr.

Tilbage




© 2000 - 2018 Vi Kvinder by Nurd | CVR.DK-21522333 | Marienbergvej 132, 1 sal, 4760 Vordingborg | Kontakt: info@vi-kvinder.dk
Gå til mobil version