17/09-2012

The Tools - Redskaberne


The Tools - Redskaberne
The Tools - redskaberne tilbyder en løsning på almenmenneskelige problemer - en løsning, hvor forandringen mærkes med det samme. Bogen har umiddelbart mere appel end traditionelle selvhjælpsbøger i kraft af forfatternes mangeårige erfaringer. De kan tale med en autoritet, som giver bogens budskab tiltrækning og styrke.

De fire redskaber, som præsenteres, er:

    At vende ønsket om: Ved at opsøge og fremkalde og gå bevidst ind i den smerte, der normalt bremser os, får man adgang til en energi, der styrker, støtter og bringer en fremad.

    Aktiv kærlighed: Når man provokeres eller behandles uretfærdigt, retter man en særlig indtrængende dyb kærlighed mod det menneske, der udløste vreden og føler sig derved ét med den anden og omgivet af kærlighed.

    Indre autoritet: Man sætter et ansigt på sin skygge, kontakter den og skaber et bånd til den og bruger denne alliance som udgangspunkt for at henvende sig til omverdenenl Når man på denne måde taler med én stemme forsvinder præstationsangst og folk lytter.

    Taknemmelighedens strøm: Som et værn mod endeløse bekymringer begynder man at finde ting at være taknemmelig for. Så ofte, som muligt og gerne med inddragelse af nye ting hele tiden. Man fokuserer på følelsen, som dette skaber i hjertet. Denne tilstand åbner for en direkte kontakt med Kilden - altings kreative kilde, som er det eneste, som kan give en varig fred i sindet.

The Tools - Phil Stutz & Barry Michels - Borgen - 279 kr.

Tilbage




© 2000 - 2018 Vi Kvinder by Nurd | CVR.DK-21522333 | Marienbergvej 132, 1 sal, 4760 Vordingborg | Kontakt: info@vi-kvinder.dk
Gå til mobil version