02/06-2013

LêLês gadekøkken


LêLês gadekøkken
På få år er den vietnamesiske restaurant LêLê på Vesterbro i København blevet et tilløbsstykke. Nu får du mulighed for også derhjemme at lave mad fra det vietnamesiske gadekøkken.

Bogen kommer hele vejen rundt om den inspirerende og velsmagende vietnamesiske tradition - her er friske forårsruller, sprøde wontons, krydrede supper, overraskende salater, grill- og nudelretter, eksotiske desserter samt forfriskende cocktails og softdrinks - bl.a LêLês berømte Limelemonade.

Retterne tager udgangspunkt i både det traditionelle og det moderne vietnamesiske køkken og er samtidig inspireret af Anh Lês mange rejser og opvæksten i Danmark.

Bogen fortæller også den fantastiske historie om familien LêLê, der kom til Danmark som bådflygtninge og startede en grillbar i Ålborg. Og om de fire søskende som nu sammen driver en af Københavns mest velbesøgte restauranter.

LêLês gadekøkken - Anh Lê - Gyldendal - 300 kr.

Tilbage


© 2000 - 2018 Vi Kvinder by Nurd | CVR.DK-21522333 | Marienbergvej 132, 1 sal, 4760 Vordingborg | Kontakt: info@vi-kvinder.dk
Gå til mobil version