22/11-2015

Johnny Cash


Johnny Cash
Igennem seks årtier tog manden i sort livtag med flere af livets store emner: Kærlighed, had, straf, forbrydelse, død og forløsning. Johnny Cash skrev selv to biografier, men lod ifølge ham selv, aldrig sandheden står i vejen for en god historie.

Johnny Cashs karriere tager sin begyndelse med rockens fødsel i 50’erne, hvor han debuterer på Sun Records sammen med Elvis Presley. Den slutter med American Recordings-pladerne, som fik en ny generation til at tage legenden til sig.

Indimellem disse musikhistoriske milepæle var der store op- og nedture i livet og i kunsten. Der var årevis med kunstnerisk tørke, hvor publikum vendte Cash ryggen, og hvor det evigt tilbagevendende misbrug var ved at tage livet af ham. Men der var også legendariske comebacks som fængselskoncerterne i Folsom og San Quentin sidst i 60'erne.

Fra og med disse koncerter fulgte den anerkendte rockkritiker Robert Hilburn Cashs karriere på nært hold - som ven og som rockjournalist ved Los Angeles Times. Han lavede sit sidste interview med Cash og hans kone June Carter få måneder før begges død i 2003.

Biografien er skrevet med et ærligt blik på de mange op- og nedture, utroskab, stofmisbrug og hypokondriske tendenser, Cash' liv er fuldt af. Hilburn har helt klart gerne villet kommet så tæt på som muligt for at skrive den ultimative biografi om Johnny Cash. Spørgsmålet er blot, om det tætteste man kommer på manden i sort, ikke er ved at lytte til hans musik ?

Johnny Cash - Robert Hilburn - Klim - 350 kr.

Tilbage




© 2000 - 2017 Vi Kvinder by Nurd | CVR.DK-21522333 | Præstetoften 2, Øster Egesborg 4735 Mern | Kontakt: info@vi-kvinder.dk
Gå til mobil version