08/08-2007

Mod til synlighed


Mod til synlighed

 


 En svensk undersøgelse om ligestilling påstod fornylig, at grunden til den stadig manglende ligestilling skyldtes, at kvinder er for godt uddannede ! For mænd er nu mindre uddannet end kvinder og får løn, der svarer til deres uddannelsesnivau.

Med en Erasmus Montanus logik foreslog undersøgelse, at kvinder lod være med at uddanne sig så meget....for så ville lønnen svare til deres (korte) uddannelse. Dét resultat kalder på en hovedrysning, men måske handler den manglende ligestilling (også) om mod til synlighed.

Derfor er bogen en velkommen guide i, hvordan du kan blive mere synlig. Hvad er det for nogle evner og kompetencer vi som kvinder har brug for, når vi skal sætte os spor og vise os på arbejdsmarkedet ?

Forfatternes tese er, at vi alle kan få mod til at stå for noget og vise det - og måden vi kan gøre det på er ved at gå i mesterlære.

Derfor er der 12 kvindelige "mestre" - 12 rollemodeller, der repræsenterer erhverv, kultur, sport, politik i alderen 24 til 65 år. De er bl.a. Anja Andersen, Caroline Søborg Ohlsen(nu Søborg Ahlefeldt), Connie Hedegaard, Gitte Dyrberg, Hanne Bech Hansen, Lone Kühlmann, Louise Gade og Lise Kingo.

Udover interviews med de 12 er der også 12 gode råd om, hvordan du bliver synlig - og hvordan du kommer videre.

www.modtilsynlighed.dk

 Mod til synlighed af Birthe Rosengaard Knudsen & Else Marie Juhl Thomsen - Aschehoug - 199 kr.



Tilbage




© 2000 - 2017 Vi Kvinder by Nurd | CVR.DK-21522333 | Præstetoften 2, Øster Egesborg 4735 Mern | Kontakt: info@vi-kvinder.dk
Gå til mobil version