08/08-2007

Det synlige bevis


Det synlige bevis

 11 kvindelige fyrtårne med mod til at sætte spor. Det er opskriften på "opfølgeren" Mod til synlighed. Det er ikke en opskrift, der skal følges slavisk. Bogen er til lyst og inspiration.

Og der er god grund til at blive inspireret. Når det drejer sig om kvinder  er der under 10% på de danske bestyrelsesgange(!). Der er stillet foreslag i Folketinget om, at i 2012 SKAL der være mindst 25 % kvinder i bestyrelserne.

Man kan kun krumme tæer over, at det endnu ikke vedtagne forslag er nødvendigt - og at procentsatsten kun er 25%. Der er stadig 3 gange så mange mandlige ledere som kvindelige selvom kvinder er langt bedre uddannet. Og selvom synlighed ikke kun handler om lederskab, vil det være nødvendigt, at kvinder går efter og får stillinger i bestyrelser og i ledelelsen i langt højere grad end nu, hvis vi skal blive mere synlige, og ringene skal spredes.

I bogen Det synlige bevis kan du læse, hvordan de 11 kvindelige fyrtårne har sat deres spor og hvilke tanker og råd, de giver på den ikke altid helt lige vej. Kvinderne er: Hanne Bech Hansen, politidirektør,Lone Kühlmann, journalist og forfatter, Connie Hedegaard, miljøminister, Louise Gade, tdl. borgmester Århus, Caroline Søeborg Ahlefeldt, iværksætter, Gitte Dyrberg, designer/ iværksætter, Birgit Helen Jørgensen, iværksætter, Tina Lund, prof. springrytter, Anja Andersen, træner, Slagelses Ligahold, Gitte Jørgensen, forfatter, simple living, Lotte Darsø, forskningsleder.

De fortæller åbent de om det søde, det sure og det sjove i karrieren, om glæden ved at gøre en forskel, og om energien i at forfølge det de brænder for. De kommer ind på de svære valg, sårbarheden og retten til at fejle.

Hvis du vil vide mere eller i kontakt med forfatterne :www.etzetera.dk


Det synlige bevis af  Else Marie Juhl Thomsen & Birthe Rosengaard Knudsen - Etzetera - 199 kr.


Tilbage




© 2000 - 2017 Vi Kvinder by Nurd | CVR.DK-21522333 | Præstetoften 2, Øster Egesborg 4735 Mern | Kontakt: info@vi-kvinder.dk
Gå til mobil version