21/08-2007

De bedste spisesvampe


De bedste spisesvampe

 Tag støvlerne på og kurven under armen til svampejagt. For efter sommerregnen dukker de frem fra skovbunden. Bogen De bedste spisesvampe henvender sig især til nybegyndere, men også til dem, som allerede er fortrolige med en del svampe og gerne vil lære flere at kende.

Bogen gennemgår vore bedste spisesvampe. De præsenteres både med billeder fra selve voksestedet og i fritlagte detaljebilleder, så man tydeligt kan se de vigtigste kendetegn. Sammen med billederne findes beskrivende tekst, som hjælper frem til en sikker artsbestemmelse.

Der er desuden tilberedningsforslag og gode råd om, hvordan man konserverer svampe – både frysning og tørring.

 Bagest i bogen findes et afsnit om giftsvampe med tips og råd om, hvordan man undgår alvorlige svampeforgiftninger. Bogen er oversat og bearbejdet til danske forhold.

De bedste spisesvampe - Michael Krikorev - Aschehoug - 149 kr. 


 


 


 


Tilbage


© 2000 - 2018 Vi Kvinder by Nurd | CVR.DK-21522333 | Marienbergvej 132, 1 sal, 4760 Vordingborg | Kontakt: info@vi-kvinder.dk
Gå til mobil version