
Hej alle.
Den første tirsdag i måneden er det muligt at gå ombord i Blomsterbergs overdådige kagebord, hvor de kreative konditorer har fået frit spil. På bordet findes alt, hvad det søde liv kan begære af skønne, himmelske mundfulde i delikate størrelser. Man kan smage på alt, hvad man har lyst til i to timer.
Prisen er 295,- kr. hvor der er inkluderet et glas Cava eller et glas juice, og man kan vælge mellem friskbrygget filterkaffe, te eller varm chokolade.
Det hele foregår mellem kl. 16.15 og 18.00. Jeg tænker, at vi kan mødes udenfor kl. 16.00.
Da jeg ved, det er temmelig populært og der ofte bliver udsolgt, må I meget gerne tilmelde jer hurtigst muligt og senest den 4. februar. Jeg køber billetter til de tilmeldte den 5. februar. Jeg vil derfor opfordre jer til kun at tilmelde jer, hvis I er sikre på at kunne deltage.
Jeg håber, vi kan samle nogle stykker til en lille kagefest i starten af marts :-)
Glæder mig til at høre fra jer!
Mange hilsener
Lene