
Fredag den 23. februar er der Bingo Banko Night på Kellerdirk kl. 20.00-23.00. Sidst vi havde bingo-banko på Peder Oxe i september var der super god stemning, så jeg synes, det kunne være hyggeligt at gentage det et andet sted. Det er første gang, de holder det hos Kellerdirk, men jeg synes, det lyder rigtig sjovt, så jeg håber, der er stemning for at samle en lille flok til en hyggelig aften.
Konceptet lyder: Fri entré, 2 gratis plader per person per runde og masser af præmiegaver på højkant! I denne forbindelse er der billige øl til 25 kr. pr. stk. eller 5 for 100 kr. samt 10 shots for 100 kr.
Der er DJ og dans efterfølgende for dem, der har lyst til at blive hængende efter bingo-banko.
For at vi kan sidde samlet, har jeg reserveret bord til os til kl. 18.30. De får en ny menu i ugen op til arrangementet, så dem af os, der har lyst, kan spise sammen først. Vi har bordet fra kl. 18.30 og lige så længe vi lyster - også under bingo banko og efterfølgende, hvis vi vil blive der bagefter.
Tilmeldingsfrist: 20. februar
Jeg glæder mig til at se jer :-)
/Lene