Tip en veninde: Klik her!
15/02-2020

I kunstens bjørnetjeneste

Vil I med på J. L.- museet og kigge/høre om udstillingen "I kunstens bjørnetjeneste" lørd. den 15/2?
Vi mødes ved indgangen kl. 13.30. Der er gratis omvisning i udstillingen kl. 14 enten ved museets medarbejdere eller kunstneren selv.
Efter rundvisningen nyder vi sammen en kop kaffe/te i Kaffehuset.

Udstillingen I kunstens bjørnetjeneste på Johannes Larsen Museet er den hidtil største visning af den fynske kunstner Niels Erik Skovballe. Udstillingen præsenterer kunstnerens værker skabt gennem fem årtier samt værker skabt til udstillingen og inviterer gæsten ind i universet omkring hans kunstnerhjem og værksted.
Fynske kunstnere er et omdrejningspunkt for museet på Møllebakken i Kerteminde. Niels Erik Skovballe har siden 1969 boet i en landejendom ved Såderup på Østfyn. I de fynske bakker har Skovballe med genbrugsmaterialer opført sin egen version af Villa Villekulla, der både er kunstnerens hjem og værksted. Det er i hjemmet, at Skovballe finder inspiration til sine motiver, og det er herfra, han går på opdagelse i den store verdenskunst.
Skovballe er en samler og har en stor interesse for antikviteter, der ses tydeligt i såvel hans hjem som hans motivverden. I hjemmet er hver en ledig plads fyldt med diverse opstillinger som kunstneren indfanger på sit lærred med et næsten fotografisk blik for detaljen.
I Skovballes lange livsværk er særligt bamsebjørnen et tilbagevendende element som en anden opdagelsesrejsende på safari i verdenskunsten. Med varierende ansigtsudtryk og kropssprog giver Skovballe bjørnen en menneskelig karakter og bruger den blandt andet til at kommentere på værker skabt at verdenskunstens mestre. Skovballes værker er som en rejse gennem tid og rum, hvor beskueren inviteres til at gå på opdagelse i både kunstnerens hjem og i kunstens verdenshistorie.
Udstillingen præsenterer stedspecifikke installationer af kunstneren samt dugfriske fotos fra hans eget hjem, der indfanger glimt af Skovballes univers. På udstillingen ses værker af kunstneren, som er skabt til udstillingen på Møllebakken.

Ansvarlig profil: Bruger
Link til opslag / netværk: Gå til opslag / netværk...
Dato: 15/02-2020
By / sted: Kerteminde


Tilmeld en gæst. Skriv navn og e-mail i felterne herunder.
OBS: Hvis du allerede er medlem af vi-kvinder, bedes du logge ind, før du tilmelder dig

Navn:
E-mail:

 
Tilmeldte medlemmer
  Brugernavn Fødselsår Billede By Postnr
Bruger  1950  Ja  Kerteminde  5300 
Bruger  1950  Ja  Kerteminde  5300 
Bruger  1955  Ja  Odense C  5000 


Tilbage


© 2000 - 20019 Vi Kvinder by Nurd | CVR.DK-21522333 | Amager Strandvej 60-64, 2300 København S | Kontakt: info@vi-kvinder.dk
Gå til mobil version